04/04-2022

Vi skaber nye rammer for Region Sjælland og Køge Sygehus

I Lille Skensved ved Køge skaber Halbyg rammerne for nyt distributionscenter for Region Sjælland, hvor både funktionalitet og biodiversitet er i fokus i det 6000 m² store distributionscenter.

Det skal servicere Køge Sygehus og består blandt andet af et 850 m² sterillager, hvor diverse hjælpemidler til sygehuset via fuldautomatiske lagerautomater plukkes og pakkes. Derudover råder distributionscenteret over 200 m² velfærdsfaciliteter med kontorer, frokostlokaler samt bad og omklædning til glæde og gavn for medarbejdere.

Overskudsjord bruges som en ressource

Udover at skabe funktionelle lagerforhold har biodiversitet været et stort fokusområde. Derfor indgår brug af overskudsjord som et positivt landskabselement. Overskudsjorden bliver nemlig brugt til beplantning af specielle græssorter og blomster, som understøtter biodiversiteten i forhold til f.eks. insekter og fugle.

Derudover bliver der lavet et regnvandsbassin med det primære formål at reducere udløbs-flowet og forøge biodiversiteten. Udvalgte volde bliver derudover også beplantet med græsenge, der både skaber et flot farvespil og igen understøtter biodiversiteten.

Ved at bruge overskudsjorden som en ressource i selve byggeprojektet i stedet for at transportere det væk i lastbiler, opnås der altså både en fordel for miljø, samfund og pengepung.

Distributionscenteret er sat til at stå færdigt i slutningen af december 2022.

Vi bygger det nye distributionscenter for MK Ejendomsinvest ApS og ser frem til at levere nye rammer til Region Sjælland og Køge Sygehus.

Vil du høre mere om lignende muligheder, kontakt venligst Salgschef, Malene Black på 23 65 80 05.

Se projektets tegningsmappe med specifikationer her.