Vi bygger nyt for Pelican Self Storage i Valby
Hos Halbyg er vi stolte over at kunne annoncere et spændende nyt projekt i Hovedstadsområdet - nemlig for Pelican Self Storage i Valby.
I løbet af vinter og forår 2025 skal vi opføre en ny butik, moderne drive-up faciliteter og et overdækket læsseområde ved Pelican Ellebjerg Valby.
Pelican Self Storage er førende inden for fleksible opbevaringsløsninger til både private og erhverv. Med 13 lokationer i og omkring København samt centre i Sverige og Finland tilbyder de centralt placerede, sikre og brugervenlige opbevarings- og lagerfaciliteter.
Som en del af udvidelsen i Valby skal vi bygge flere drive-ups/garager, som giver lejerne mulighed for at køre direkte til deres opbevaringsrum i et lukket og sikret område – ideelt til nem af- og pålæsning.
Projektet inkluderer også en ny butik med servicefaciliteter, hvor kunderne blandt andet kan:
- Leje opbevaringsrum i premium kvalitet
- Booke flytteservice
- Leje trailere gennem Freetrailer
- Købe flyttetilbehør som flyttekasser, bobleplast og møbelcovers
Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet og levere de nye faciliteter til Pelican Self Storage inden sommerferien 2025!
Læs mere om Pelican Self Storage her og læs mere om, hvordan vi hos Halbyg også kan løfte jeres byggeopgave på Sjælland!
