Rejsegilde på ny idrætshal til Solbjerg Idrætsforening
NOVEMBER 2025: Vi er i fuld gang med at bygge ny idrætshal til Solbjerg Idrætscenter, og byggeriet skrider hastigt og planmæssigt frem.
I uge 45 2025 kunne vi fejre en meget vigtig begivenhed i forbindelse med byggeriet: Nemlig rejsegilde, hvor bygherre havde inviteret en lille skare af udvalgte gæster med de håndværkere, som har været tæt involveret i byggeriet.
Blandt de inviterede var også de lokale frivillige fra idrætsforeningen, som i efterhånden mange år har knoklet på med det indledende arbejdet, der gør, at vi nu er i gange med at realisere den lokale drøm.
Et rejsegilde er en god skik men naturligvis ikke et krav, og det er en hyggelig tradition, der i De Gode Gamle Dage handlede om at berolige guder og onde ånder.
Men det var også en mulighed for at bygherren at vise sig som en ordentlig bygherre, og hvis det dengang viste sig, at bygherren i stedet var en værre gnier, da sørgede håndværkerne for at det havde konsekvenser.
Fx ved at hænge en ”død murer” netop dér, hvor kransen burde have hængt – altså hvis der var blevet inviteret til rejsegilde.
Den ”døde murer” kunne fx være en dukke af halm eller gamle sække og et tydeligt signal til HELE nabolaget om, at netop denne fedtede bygherre.
Men håndværkerne kunne også finde på at indmure en tom flaske, så kun flaskehalsens åbning lige akkurat stak ud af muren og efterfølgende tude melankolske i vinden og altid minde bygherren om sin nærighed.
I Sønderjylland var det fx også en lokal tradition, at lærlingen hængte en vimpel op, der hvor kransen skulle haven været – og vinklen hang naturligvis på hovedet.
I dag handler et rejsegilde nu mest om at sige tak til de involverede i byggeriet med en krans på taget og traktement med pølser og øl/vand, og vi ser rejsegildet som en god anledning til at fejre et godt samarbejde og markere, at byggeriet har nået endnu en vigtig milepæl.
Og så er der jo altid en god grund til at undgå flasker i murene, når det er muligt – naturligvis ikke fordi vi tror, at det kan ske ;)
