Servicehal ved Kolding Lystbådehavn
MAJ 2026: Kolding Lystbådehavn har valgt Halbyg som totalentreprenør til at opføre en ny servicehal med velfærd, værksted- og lagerfaciliteter.
Sammen med vores god samarbejdspartnere Arkitektfirmaet Faber & Have og Kingstoft Ingeniører har vi skabt rammerne til et byggeri til drift, vedligehold og logistik i området omkring Kolding Lystbådehavn.
Det bliver et moderne og fremtidssikret byggeri, der kombinerer lager, værksted, velfærdsfaciliteter og oplagsplads i én samlet løsning. Den overordnede indretning vil sikre korte afstande og direkte sammenhæng mellem alle funktioner og dermed gøre alle arbejdsgange enkle og effektive.
En bygning, der passer til havnen
Bygningen vil tage afsæt i både det maritime miljø og de eksisterende bygninger i området.
Med kombinationen af enkle volumener, saddeltage og træfacader får det et robust og genkendeligt udtryk, der passer naturligt til de eksisterende rammer på lystbådehavnen.
Det er helt bevidst med en enkel arkitekt, da det primære fokus er funktion, proportioner og materialer og ikke unødvendig kompleksitet.
Træbyggeri med fokus på holdbarhed
Hallen bliver opført som træbyggeri i materialer, der er valgt med fokus på lang levetid, lav vedligehold samt ikke mindst driftssikkerhed.
Det bliver robuste løsninger, der går igen både ude og inde med overflader og konstruktioner, der skal kunne holde til daglig brug og vejr og vind året rundt mange år ud i fremtiden.
Værksted og lager med fleksible rammer
Servicehallen bliver indrettet med god rumhøjde, gennemlysning og fleksible arbejdszoner uden unødvendige forhindringer. Det giver frihed til indretning samt vil skabe gode arbejdsforhold i hverdagen med store porte og en enkel konstruktion, der gør det nemt at tilpasse indretningen efter behov.
Gode forhold for medarbejderne
Som en integreret del af byggeriet er også velfærdsfaciliteter, der bliver indrettet med opholdsrum, omklædning og adgang til udearealer.
Her bliver der lagt vægt på dagslys, funktionalitet og en enkel indretning for at understøtter en god og praktisk hverdag for medarbejderne, da også oplagspladsen bliver koblet direkte til lageret med klar forbindelse til servicevejene.
Dermed kan materialer og udstyr blive håndteret effektivt uden unødvendige omveje, da også forplads og adgangsforhold bliver indrettet med fokus på, at intern drift og adgang til det hele fungerer enkelt og overskueligt.
Byggeri med blik for fremtiden
Vi har sammen med Arkitektfirmaet Faber & Have og Kingstoft Ingeniører lyttet til ønsker og behov fra bygherre, og har udviklet et projekt med blik for fremtiden med fokus på både funktion, økonomi og bæredygtighed.
Derfor har vi valgt materialer og løsninger, så det samlede byggeri og alle faciliteter kan fungere effektivt i mange år med et minimalt forbrug af både tid og ressourcer til drift og vedligehold.
Byggepladsen er allerede etableret. Vi rammer pæle fra uge 20 og forventer af kunne aflevere ultimo september 2026.
Kontakt os hos Halbyg hvis I også har overvejelser om et byggeprojekt og har brug for uforpligtende sparring og dialog om jeres mange muligheder. Vi bygger både i hele Jylland, på Fyn og på Sjælland.
