Åbyhøj Idrætscenter: Halbyg leverer nye og moderne rammer

Med indledning til sommerferien 2025 kunne vi som totalentreprenør aflevere et nyt idrætscenter til Åbyhøj Idrætscenter i Aarhus.

Ambitionerne hos Åbyhøj Idrætscenter var at skabe et stort idrætscenter med nye rammer til at styrke alle former for idræt – både bredde og elite – i lokalområdet.

Det har resulteret i et flot og moderne idrætscenter med et væld af faciliteter: en stor idrætshal, en veludstyret springhal, en fleksibel multisal samt en foyer og plads til forskellige klubaktiviteter.

Det hele er suppleret med gode omklædningsforhold for alle, og der er ingen tvivl om, at Åbyhøj på alle måder har fået styrket de funktionelle rammer for de lokale idrætsudøvere.

Sammenhæng mellem alle faciliteter

Udgangspunktet til de arkitektoniske rammer var at forlænge og sammenbygge Gammelgaardsskolen med det nye idrætscenter.

Derfor er idrætscentret blevet opført i ét plan med fokus på at kombinere åbenhed og fleksibilitet i et naturligt samspil med den eksisterende arkitektur.

Højtsiddende vinduespartier giver masser af dagslys til både idrætshal og foyer med café, og foyeren fungerer som idrætscentrets pulserende hjerte med en aktivitetsakse, der binder springhal og multisal sammen.

Der er blevet skabt en overgangszone mellem ophold og aktivitet med siddeplinte, ribber, net og andre elementer til motorisk aktivitet.

Den store springsal er udstyret stor springgrav og alt moderne udstyr, der tilgodeser springgymnaster – både motion som elite - multisalen er integreret som en selvstændig sal med direkte adgang fra både foyer og hal men også en bagindgang med skabe til opbevaring.

Der er desuden store vinduespartier mellem multisalen med og idrætshal.

Bygherre

Åbyhøj Idrætsforening

Totalentreprenør

Halbyg

Arkitekt

Faber & Have

Ingeniør

DRIAS

Bruttoareal

2.172 m²

Byggeperiode

2024-2025

Åbnet med stor festivitas

Vi indledte byggeriet i begyndelsen af 2024, og alle byggefaserne skred planmæssigt frem til afleveringen af de nye faciliteter i sommeren 2025.

I begyndelsen af august indviede Åbyhøj Idrætscenter de nye faciliteter med stor festivitas, og blandt andet sagde borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold, i sin tale, at “alt godt kommer til den, der venter”.

Og det havde han så sandelig ret i, hvorefter kan han sammen med næstformanden for Salling-Fondene, Karin Salling, klippede den officielle røde snor. Før de mange forventningsfulde lokale strømmede ind i de nye faciliteter til opvisning i spring, dans og hjernegymnastik, var der fællessang på forpladsen.

Børn i fokus

I forbindelse med byggeri af især idrætshaller er der et helt særligt sikkerhedspunkt, vi altid har ekstra meget fokus på: nemlig børn.

På alle vores byggepladser er sikkerheden i højsædet, men når en byggeplads – som i Åbyhøj – ligger ved en skole med mere end 1.000 elever, skal vi være ekstra årvågne i ALT, hvad vi foretager os.

Det gælder ikke kun på selve byggepladsen, men også i de omkringliggende områder, hvor der gennem hele byggeperioden er væsentligt mere trafik – og især tung trafik – end skolebørnene er vant til.

Derfor indledte vi allerede før selve jordarbejdet et tæt samarbejde med eksperterne fra Saferoad og en grundig dialog med Gammelgårdsskolen og Åbyhøj Idrætscenter.

Fokus var at udarbejde beskrivelser og planer for indretningen af både byggeplads, faciliteter til entreprenører, håndværkere og leverandører – og især beskrivelser af kørselsforhold til og fra byggepladsen. Planerne blev til sidst godkendt af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.

Kombineret med stor forståelse fra forældre og naboer skabte det fra starten stor tryghed for alle parter. De mange nysgerrige børn fra skolen var desuden dygtige til at følge byggeriet på god og tryg afstand.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi hos Halbyg er stolte af det flotte resultat, vi har afleveret til Åbyhøj Idrætscenter – og vi er ikke i tvivl om, at det vil danne rammen om masser af bevægelse og aktivitet mange år frem.

Kontakt os hos Halbyg for en dialog om, hvordan vi kan løfte jeres planer om en sportshal eller idrætscenter til et endnu højere niveau.

Se også vores reference fra Solrød Idrætscenter.