Bejdsehal til Scan Bejds i Kolding
I sommeren 2024 afleverede Halbyg en ny bejdsehal på 922 m² til Scan Bejds i Kolding.
Scan Bejds er specialiseret i at overfladebehandling af metaller, hvilket vil sige elementer i rustfrit stål, titanium og aluminium for at beskytte mod korrosion og sikre at metallets overflader er ensartet.
Derfor var det vigtigt for Scan Bejds at styrke virksomheden med tidssvarende faciliter og moderne udstyr til at kunne behandle og håndtere emner i mange størrelser, og Halbyg blev valgt til at bygge den nye bejdsehal.
Optimale løsninger
Med afsæt i den store brancheerfaring projekterede Scan Bejds det nye byggeri med fokus på at kombinere optimale løsninger med teknologi, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø.
Men også intern logistik var afgørende med plads til lastbiler, arbejdsrum til trucks og meget store porte, der optimerer håndtering og læsning af de mange bearbejdede metalprodukter.
I bejdsehallen ene ende er nedfældet to 17 meter lange kar på hver 170 m³ hver. Det ene er et bejdsekar og det andet et skyllekar og bliver betjent af to store traverskraner på henholdsvis 8t + 8t og 5t + 5t med et spænd på hele 24 meter.
Kvalitet og kundetilfredshed
Dermed kan Scan Bejds nu håndtere endnu større emner men også leve op til både kvalitet og kundetilfredshed, der har cementeret Scan Bejds' position som en af de førende virksomheder inden for overfladebehandling af metaller.
Hos Halbyg er vi glade for, at vi fik mulighed for at bidrage til at levere et byggeri, der skaber fremtidig værdi for Scan Bejds og uden tvivl bliver et solidt fundament for en effektiv og velfungerende hverdag i moderne og optimerede faciliteter.
Se også vores reference med ny produktionshal, vi leverede som tilbygning til eksisterende hal.
Bygherre
Matthias Trum, Scan Bejds Steel A/S
Totalentreprenør
Halbyg A/S
Arkitekt
Halbyg A/S
Ingeniør
Kingstoft Ingeniører
Bruttoareal
922 m²
Byggeperiode
2024
