Hal til opbevaring af gearkasser til vindmøller

S/A Energi ApS er et dansk vindenergiselskab, der ejer over 70 vindmøller fordelt rundt i hele Danmark. Virksomheden er specialiseret i at renovere gearkasser til vindmøller og tilbyder at komme ud og reparere vindmøllen, hvis den er havareret.

Til S/A Energi ApS, der ligger på Djursland, har vi bygget en 1000 m2 stor hal, der danner  rammerne om opbevaring af gearkasser til vindmøller. Derudover har vi også lavet en overdækning til maskindele. Byggeriet stod færdig i foråret 2022.

“De optimale rammer om en ny lagerhal skal tage højde for forskellige elementer såsom vækst, brug og drift. Samtidig skal rammerne være fleksible, så det bedste arbejdsmiljø og de bedste vilkår for virksomheden er sikret. Og det er vi lykkedes rigtig godt med med denne nye lagerhal for S/A Energi ApS”, fortæller Henrik Madsen, direktør hos Halbyg. 

Den nye lagerhal er en simpel bygning, der lever op til alle behov og krav fra S/A Energi ApS. Bygningen har sandwichpaneler på både facader og taget, hvilket sikrer, at den holder sig funktionel og præsentabel i mange år.

Halbyg har bygget for S/A Energi ApS af flere omgange, og samarbejdet fungerer altid upåklageligt. Faktisk har S/A Energi ApS også planer om at udvide i 2023, og det ser vi frem til.

Bygherre

S/A Energi ApS

Totalentreprenør

Halbyg

Bruttoareal (m2)

1000

Byggeperiode

2021-2022