420 m² hal til opbevaring af hjul

I 2023 har Halbyg bygget og leveret en ny hal på 420 m² til opbevaring af hjul – altså dæk på fælge til BMW, Bayern AutoGroup i Aarhus.

Den nye dækhal er bygget i forlængelse af en eksisterende hal, hvilket giver en række forskellige fordele.

Første og fremmeste er der det æstetiske med en ensartet arkitektur mellem det nye og det gamle, hvilket bidrager til et mere professionelt udseende, der matcher det eksisterende brand hos Bayern AutoGroup.

Det giver samtidig mulighed for yderligere udvidelse og samtidig bedre mulighed for at optimere, hvordan pladsen bliver udnyttet og brugt i dagligdagen, når den eksisterende hal allerede bliver anvendt til lignende formål.

Bygherre

Bayern AutoGroup A/S

Totalentreprenør

Halbyg

Arkitekt

Halbyg

Ingeniør

DRIAS Rådgivende Ingeniører A/S

Bruttoareal

420 m²

Byggeperiode

2023

Sambyg giver logistisk effektivitet

Det øger også den logistiske effektivitet mellem den nye dækhal og de eksisterende faciliteter, da det er meget hurtigere og lettere at flytte hjul fra opbevaring til montering og omvendt, uden at der er behov transport over lange afstande mellem separate bygninger.

Dette effektiviserer især tidsforbruget i de samlede arbejdsprocesser og forbedrer produktiviteten.

Ved at bygge den nye dækhal i forlængelse af den eksisterende, har det også være muligt at udnytte allerede eksisterende infrastruktur som fx kloak, vandforsyning, elektricitet og varme. Og netop med hensyn til varme, vil det altid være markant mere omkostningseffektivt at opvarme én samlet bygning i stedet for to separate.

Tag endelig kontakt til Halbyg, hvis du overvejer et nyt halbyggeri og er i tvivl, om det skal være en ny separat hal, eller om du også kan opnå en række praktiske, økonomiske og ressourcemæssige fordele ved at bygge den sammen med en eksisterende hal.

Vi står naturligvis altid til rådighed med halbyggeri, uanset om det er sambyggeri eller solobyggeri. Se evt. nogle af vores andre referencer her.